Francis & The Bacon Boys
Kontakt
bassist@jensholgersen.dkFrancis & The Bacon Boys eksisterede fra 1993 til ca. 2010.
Bandet var bygget op omkring den herboende irske folkesanger Francis McCreesh (1951 – 2017). Med en fleksibel besætning på fra 3 til 5 musikere, spillede gruppen overalt i landet hvor der var brug for ‘ gang i den’ ud over det sædvanlige. Musikken var en blanding af irsk, skotsk og amerikansk folkemusik tilsat lidt countryrock og hillbilly.
Der veksledes mellem velklingende sangnumre og festlige instrumentalnumre.
Her er en beskrivelse af musikerene:
På sang og guitar er det Francis McCreesh, der er født og opvokset i Belfast, Nordirland.
Barndommen var præget af katolske præster, engelske soldater og almindelige drengestreger. I Nordirland fik han musikken og den rige kultur ind med modermælken, men også landets rå virkelighed.
I 1974 flyttede han til Danmark og her var der hurtigt bud efter hans personlige fortolkninger af “hjemlandets vemodige sange”.
Francis var en stor sanger og et kærligt menneske. Det var et stort tab da han efter flere års alvorlig sygdom, døde i juni 2017.
Arne Keller høres mest på violin og 5-strenget banjo m.m.. Til overflod prøver han at synge kor med Francis, samtidig med at han spiller violin. Dette kan absolut ikke lade sig gøre, men det har Arne bare ikke opdaget endnu.
På kontrabas er det Jens Holgersen; han er ligesom Lars Kirkegaard på harmonika og trommeslageren Esben Munch-Laursen mest vant til at spille jazz og det gør de så, når de tror ingen lægger mærke til det.