Bjarne Korsgaard Jazzkvartet

Med stor sorg må vi meddele at Bjarne er afgået ved døden den 8. november 2010. 69 år gammel. Den fynske musiker og komponist Bjarne Korsgaard var i mange år en usædvanlig igangsætter og drivkraft i det fynske musikliv.
I Januar 2001 gjorde det ham til modtager af Dansk Musiker Forbund i Svendborgs nyindstiftede pris.
Levende Musikpris 2001 og modtod endvider i 2007 Swinging Svendborgprisen.


Bjarne Korsgaard der havde spillet violin lige siden sin tidligste barndom, var oplært af sin bedstefar, der var fynsk spillemand. I midten af tresserne uddannede han sig på Det Fynske Musikkonservatorium, men havde allerede på det tidspunkt i flere år ernæret sig som jazzmusiker, fortrinsvis som bassist og pianist. Fra 1980'erne var det violinen der var i centrum når Bjarne Korsgaard spillede jazz. Klaveret overlod han trygt til sin datter Johanne med hvem han også spillede sigøjnermusik med i duoen Zofia.

Johanne Korsgaard er på trods af sin unge alder, allerede i fuld sving med en musikalsk løbebane og høster overalt stor anerkendelse når hun spiller og komponerer.

På trommer og kontrabas var det Esben Hansen og Jens Holgersen som både sammen og hver for sig optræder i adskillige sammenhænge i det fynske musikliv.


  Til forsiden!





Bjarne Korsgaard Kvartet spillede swingmusik. Et bredt repertoire af kendte jazzmelodier alle med violinen som naturligt midtpunkt.